| Notater |
- Herdis Inga Gustavsen, f. Hansen (beskrevet af hende selv)
Født 21. november 1922 i Svansbjerg Overdrev, Herfølge Sogn
døbt 29. marts 1923 i Herfølge kirke.
Forældre: Vognmand Hans Peder Alfred Hansen og Caroline Jensigne Christine, f. Hansen.
Jeg kan huske tilbage til da jeg var 3½ år. Da havde mor og far en ret stor gård med heste, grise og geder. Vi havde to karle og en ung pige. Jeg kan ikke huske så meget, men jeg kan huske, at jeg var med mor ude i stalden og se hende malke de her geder; der stod jo også alle hestene. Far kørte jo træ fra skovene i Vallø Stift til trævafabrikken i Køge.
Men så skete der det, at far fik en stor kævle over sig. Han havde brækket benet flere steder og lå på Fakse sygehus i et halvt år. Det er ikke noget jeg husker, og hvad der skete med gården ved jeg ikke, men kan huske, at vi flyttede til Lellinge, da har jeg været 5 år. Det var jo strenge tider efter 1. verdenskrig og langt ind i trediverne, men da jeg var 7½ år flyttede vi til Køge og jeg kom så i Brockmans skole. Der gik jeg i 4 år. Da jeg var 11½ år blev jeg sendt ud at tjene hos en familie med 5 voksne og et barn på 3 mdr. Det var en bihusefabrik. Det hed sig, at jeg skulle passe den lille dreng, men sådan gik det ikke. Jeg blev vækket hver dag kl. 5, for jeg skulle gøre rent i hverdagsstuen og tænde op i kakkelovnen. Derefter skulle jeg lave morgenmad til de to brødre, som jo ejede fabrikken. Derefter skulle jeg i skole, Ølsemagle skole, fra 7-15 hveranden dag, og så skulle jeg jo også passe huset og vaske storvask, arbejde i haven og somme tider på værkstedet. Nu var der 3 børn.
1939
Da jeg var 16½ år syntes jeg, at det kunne være nok, så jeg fik en plads i Holte som kokkeenepige. Det var en sød familie, ingeniør Brødsgaard og frue med 2 børn, Grethe og Erik. Jeg var glad for at være der, men jeg kunne ikke holde ud at være der, for vi fik aldrig rigtig mad, det var altid grød af mælk og fløde, aldrig en skive rugbrød. Jeg var jo stor og stærk, jeg skulle da have rigtig mad. Men manden havde mavesår, derfor.
1940
Nå, men det varede ½ år, så fik jeg 1. maj en plads i Hellerup som barnestuepige hos en kaffegrosserer med 3 døtre, den yngste var 6 år, de to andre 18 og 22 år. Det var en stor villa, Nordkrog 26.
Jeg havde da kendt Orla siden 1938. Han var en god ven, og han lærte mig meget om livet. Vi gik i byen sammen, i biograf, vi brugte megen tid på at gå ture, der var jo ikke så mange muligheder, da pengene var små. Der var jo krig.
Den plads havde jeg til 1. januar 1941, så ringede far og bad mig komme hjem og passe mor, som var blevet meget syg. Det gjorde jeg så, men da der var gået 3 måneder ville jeg have plads igen, så jeg fik en dejlig plads i Karlstrup hos ingeniør Møller og fru Grete samt 2 børn. Der var jeg enepige og skulle sørge for hus, mad og alt hvad der hører til. Der var jeg glad for at være. Orla var altid velkommen der.
Nu kom vi hos hinandens familie. Jeg var 17 år og Orla 19 år. Og så er tiden jo gået sin gang, men 1942 kom der et lille væveri lige op ad det hus, hvor jeg var, så når jeg havde fri var jeg i det væveri og kom så ind og fik lært at væve. Jeg sagde så min plads op og fik et værelse på Hedevej, men der kunne jeg ikke lave mad, så det varede ikke længe, og pludselig lukkede det lille væveri da chefen vendte sig til tyskerne. Hvad der blev af ham, ved jeg ikke.
Men så fik jeg godt arbejde på Gl. Kongevej 23, 5. Det var en fabrik med 10 væve og vi kørte på 2 hold skift. Mit hold bestod af 19 mænd og jeg ene pige.
|
1922 - Ja, dato ukendt
